Jeg har udgivet to novellesamlinger i 2019. Begge bøger er udgivet hos Forlaget Forfatterskabet.

“Fanden og 39 andre småmorbide, hverdagsmagiske skyggefortællinger” har fået en masse anmeldelser. Dem kan du se her.

“Og hun dansede” har fået sine første anmeldelser. Dem kan du også se her.

Fanden

“Hun var rullet forholdsvist stramt af tapet at være. Muligvis fordi der var gået så mange år, inden hun fandt ud af, det var tapet, hun i virkeligheden var.”

“Fanden og 39 andre småmorbide, hverdagsmagiske skyggefortællinger” er et sprogligt sprudlende og humoristisk tidsbillede, hvor forfatterens litterære mikroskop sætter fokus på menneskets skyggefulde facetter.

Læserne vil kunne genkende sig selv i hudløsheden, gyset, latterligheden, sorgen, vreden og selvdestruktionen.

Når hverdagen æder tiden og det allermest efterstræbte bliver ved med at flytte sig.

Når livet gør så ondt, at man nærmest bader i lort, eller reptilhjernen går i frigear, så handlinger og tale bliver grotesk.

Når man en dag opdager, man er blevet så firkantet, at det mest praktiske er at købe kiste og urne med det samme.

“Fanden og 39 andre småmorbide, hverdagsmagiske skyggefortællinger” udkom på Forlaget Forfatterskabet i marts 2019. “Fanden” er min debut som skønlitterær forfatter.

I fortællingerne har vores menneskelige skyggesider fået selvstændigt liv. De er blæst op og ud af proportioner, hvilket gør dem groteske. Mine læsere beretter om genkendelighed og fortæller mig, at de på grund af det groteske og forstørrede på en måde bedre kan rumme, at de selv bærer et lille stykke af skyggen i sig. Det gør mig naturligvis meget stolt, når mine læsere deler så fine læseoplevelser med mig, for mit ydmyge håb er netop, at fortællingerne skal røre noget i mine læsere.

Novellesamlingen har fået mange flotte anmeldelser, og jeg samler dem alle her, så du kan læse med, hvis du er interesseret. Som altid takker jeg anmelderne for den tid og energi, de lægger i en ærlig anmeldelse.

Anmeldelser til “Fanden”

Jennie Dee Nordenkvist – 4/5 stjerner ⭐⭐⭐⭐

“Bogen jeg ville ønske, jeg selv havde skrevet!
Karoline rammer spot-on med sine selvironiske bitterfisse hverdagsbetragtninger – jeg elsker det!

Kort fortalt handler fortællingerne om hverdagslivet. Alle de hverdagssituationer, hvor vi føler os uretfærdigt behandlet og udfordret af livet og menneskene omkring os. Bogen rækker en stor fuckfinger ud til verden, vi får lov at kaste lidt op og skide stort på det hele – og det er en ekstremt befriende følelse.
For der må sgu godt gå lidt bitterfissen i den og vi må sgu godt have lidt ondt af os selv, når vi støder panden mod muren og har fornemmelsen af, at vi står op og tager en stor bid af den samme lort hver evig eneste dag. For vi ved også godt, at det ikke (nødvendigvis) er hele den sande historie – og disse fortællinger er skrevet med så tilpas meget selvironi, at man godt er klar over, at den der store fuckfinger man sender ud, efterlader 3-4 fingre der peger direkte mod en selv.

Indrømmet – jeg havde temmelig svært ved at komme igennem de første fem fortællinger. Jeg synes metaforerne tog overhånd, virkede for påtagede og ekstreme og jeg havde svært ved at slappe af og nyde, mens jeg læste. Men derfra ændrede det sig faktisk til, at jeg fik sværere og sværere ved at lægge bogen fra mig. Metaforerne bliver mere og mere hverdagssproglige, hvilket øger læsevenligheden gevaldigt. Pludselig kan jeg meget bedre genkende (og relatere til) de situationer, følelser og frustrationer der beskrives.

Et par af mine favoritpassager er:
”Som lyden, når toilettet har været lidt for fyldt op og er en smule stoppet, og man så lader vandet stå helt op til kanten, fordi man håber, det klarer problemet, så man kan undgå at stikke toiletbørsten ned i den ækle suppedas, og det så pludselig siger swup, og man føler sig lidt heldig.”

”Det kunne være svært at forstå, da det først var overstået, men hun havde en periode, hvor hun fik en rigtig dårlig vane. Hver morgen stod hun op og vraltede ud på badeværelset, og selvom der var bruser og et dejligt badekar med lækker sæbe på kanten, valgte hun at fylde karret op til randen med lort. Hver morgen – lort til randen. [..] Senere så hun det så klart. Senere, da hun fik pudset brillerne og ikke længere så verden gennem alt det lort, der sad på brilleglassene, så hun, at friheden nede i lortet muligvis ikke var så fri endda. At naturligheden i den frie form ofte indebar ikke at bade i lort hver morgen.”

Noveller er ikke noget jeg på nogen måde har nævneværdig erfaring med og jeg er faktisk ikke engang sikker på, at denne bog overhovedet kan kategoriseres som en novellesamling. Det er meget korte fortællinger på 3-5 sider, der kommer vidt omkring hverdagens og livets genvordigheder. Og jeg er jo som bekendt meget stor fan af korte kapitler.

Det er en bog som er spækket til randen med nedslående fortællinger, der giver en enormt opløftende fornemmelse. Den er perfekt uperfekt. Det lyder mærkeligt selvmodsigende og det er det sikkert også, men det giver mening, når man læser den. Så læs den – for fanden!”

http://nordenkvist.dk/boganmeldelser/fanden

Marion Kielskov, Goodreads – 5/5 stjerner⭐⭐⭐⭐⭐

“Jeg er tabt for ord, på den gode måde, jeg havde blandede føelelser igennem bogen, jeg grinte, smilte, blev vred, ked af det, havde virkelig lyst til at græde, da hun på en eller anden måde, fik beskrevet hvordan jeg går og har det, den måde jeg tænker på, uden rigtig at kende mig som person, det faktisk ret uhyggeligt, dystert. Jeg kan virkelig godt lide bogen og den kan anbefales at læse, nu skal jeg lige have bogen på afstand 🙂 jeg kommer helt sikkert til at læse den igen, den har helt sikkert hjulpet mig med at ikke at tænke så dystert igen, jeg håber inderligt hun er i gang med at skrive en ny, for hun har gjort mig meget nysgerrig helt sikkert. Til forfatteren Sejt gået! bliv endelig ved.” 

https://www.goodreads.com/review/show/2767708512

Vibeke S giver Fanden 5/5 stjerner på Saxo ⭐⭐⭐⭐⭐

“Vidner om et stærkt indblik i den menneskelige psyke. Leder tanken hen på C.G.Jungs teorier om skyggen, hvilket på tydelig vis illustreres i historierne her. Det er gruopvækkende læsning, hvordan vi kan lulle os ind i en verden af fornægtelse og afvisning for at slippe for at se livets realiteter i øjnene. Fortællingerne tager udgangspunkt i hverdagsepisoder, som er genkendelige for de fleste og dermed interessante, hvis man tør se sine egne skyggesider i øjnene! Dermed være ikke sagt at det er nemt. Men det første skridt er at få øje på det, hvilket fortællingerne giver rig mulighed for. Samtidigt er det skrevet i et sprog, der er både humoristisk, enkelt og skarpt. Kan læses som ren fornøjelse og/eller som inspiration til selvindsigt. Spændende hvad der kommer efter denne bog. “

https://www.saxo.com/dk/fanden-og-39-andre-smaamorbide-hverdagsmagiske-skyggefortaellinger_karoline-hedegaard-brander_haeftet_9788793755239

Ingrid Schäfer har givet Fanden 5/5 stjerner på Gucca ⭐⭐⭐⭐⭐

“Med novellesamlingen “Fanden” har Karoline H. Brandert skabt et værk, hvor almindelige hverdagssituationer får lov at folde sig ud til den bitre ende. Hvor hverdagskvalerne tager overhånd og hvor man nemt kan drukne i at leve op til ens egne forventninger og drømme.Jeg er imponeret af hendes mod og ærlighed når hun tager læseren med der hen, hvor hammeren falder.Intet skjuler sig for hendes intense blik, og hendes evne at beskrive brandaktuelle emner i strid med banale menneskelige behov, er til at føle på. Skrevet på et sprog, som er letforståeligt og direkte, men aldrig mangler finesse.
Det er befriende at møde en forfatter, som tør at tage kampen op mod livets genstridigheder uden at tabe sig selv.”

https://www.gucca.dk/fanden-bog-p438674

Gry giver 5/5 stjerner på Saxo⭐⭐⭐⭐⭐

“Lækkerbidsken. Bidsk og lækker i skøn forening. Stærk debut. Man genkender sig selv i det groteske og almindelige i særegen forening. Til glæde og gru. “

https://www.saxo.com/dk/fanden-og-39-andre-smaamorbide-hverdagsmagiske-skyggefortaellinger_karoline-hedegaard-brander_haeftet_9788793755239

Hardulaest giver 5/6⭐⭐⭐⭐⭐

“De er der alle sammen. Kvinderne, der dygtigt eliminerer enhver kompliment, de får. Kvinderne, der ikke tror på sig selv. Kvinderne, der er spidse og lede.
Novellesamlingen er enhver dansklærers drøm. Der er ikke meget, der siges direkte, det meste skal analyserers og fortolkes, men alligevel kender man instinktivt de følelser og tanker, personerne gør sig. Der bliver stukket til det kvindeideal, kvinder forsøger at leve op til, de depressive stemninger bliver sat til skue og pegefingeren løftes overfor de sociale mediers magt.
En skøn novellesamling til kvinder, der kan lide at tænke lidt over det, de læser.
Dette er forfatterens debutudgivelse. Jeg glæder mig til at læse mere fra hendes hånd. 📕📕📕📕📕”

@Mit_lille_bibliotek har givet Fanden 4/5 stjerner⭐⭐⭐⭐

“Fanden og 39 andre småmorbide, hverdagsmagiske skyggefortællinger” er en novellesamling skrevet af Karoline Hedegaard Brander.
En lille følelsesmættet bog om de sider af os selv vi møjsommeligt, gennem lang tid, får bugseret ind i skyggen, til stedet hvor ingen har adgang, og vi heller ikke selv ønsker at komme.
Og vi fortæller os selv, hvor utiltalende, grimt, uoverskueligt, dobbeltmoralsk, angstprovokerende og vredesfyldt vores skyggefulde “bagage” er, og efter en tid er historien sand. Vores skyggesider kan ikke deles med andre og vi forsøger at leve fjernt fra “fra os selv”. Karoline Hedegaard Brander skubber vores skyggesider ud på “overdrevet”, sætter en arbejdslampe med en 500 w pære ind i skyggen og beskuer skyggesiden i fuld spot.
Der er overraskelser, smil, en klump i halsen og en smule krummede tæer. For vi er der alle, i hendes noveller. Ikke alle steder, men det er genkendeligt og med fuld spot ser vi, at det ikke alt sammen er grimt, angstprovokerende eller farligt, men at der også er plads til et smil.
Der er universelle problemstillinger og tidstypiske tidsrøvere for mennesker som lever 😜. Det er en bog om kvinder lige nu, primært. Ikke dermed sagt at mænd ikke kan have samme problemer med skygger.
En skøn gave til veninden, den voksne datter, din mor eller den gode kollega. Det er bogen, hvor vi alle kan pege på en side og udbryde “Det er typisk mig, det der”. Bogen skal absolut have 4 ⭐️ af 5 mulige. Den er underholdende, provokerende, sjov og leverer stof til eftertanke.”

@bekkalouise84 har givet Fanden 4/5 stjerner på Instagram⭐⭐⭐⭐

“Hold nu kæft jeg små grinede og krummede tæer! Specielt da jeg læste Marsbar, arg men hvem kan ikke relatere til at vil leve sundere og alle vores halv hjertet forsøg og det satan skab med lækkerier der kalder, det total mig i den fortælling.
Jeg er vild med de små hverdags fortællinger og at de har et morbid twist, sproget er godt, historierne lige til kant og lidt over. Henvender sig til os kvinder og vores syn på os selv, og at vi sku er nogen sjove skabninger engang imellem. Læs den! ⭐⭐⭐⭐ Store stjerner herfra, jeg var kanon underholdt og lidt skræmt af hvor meget af det jeg kunne relatere til, vil ikke afsløre for meget, da den skal læses og man selv skal tolke sin egen mening og opfattelse af de små historier.”

@maries_bogunivers giver Fanden 4/5 stjerner på Instagram⭐⭐⭐⭐

“Fanden og 39 andre småmorbide, hverdagsmagiske skyggefortællinger” af Karoline Hedegaard Brander
.
Bogen er en novellesamling bestående af 40 korte noveller.
Novellerne har alle det tilfælles, at de afspejler situationer fra hverdagen i en travl og moderne verden.
.
Novellerne er bygget op omkring hverdagslignende tanker, følelser og situationer, som alle er blevet forstærket og vendt på hovedet for at give et skarpt og morbidt udtryk.
.
Angst, travlhed, den konstante søgen efter noget mere og bedre, sociale medier og selviscenesættelse er alle temaer som bliver berørt i denne novellesamling.
.
Nogle af novellerne ramte mig dybt og gav mig en klump i maven. Jeg elskede især novellerne Pandekagen, Perle, Rampelys, Birk og Tårer.
.
Der var desværre også nogle noveller, som ikke nåede ind til mig.
Jeg føler ikke, at vi kommer helt ind under huden på personerne i disse noveller, og jeg kunne godt have ønsket, at novellerne havde været lidt længere mod et mere dybdegående karakter kendskab.
.
Det er en interessant novellesamling, hvor man som læser vil kunne spejle sig i nogle af de oplevelser, som er beskrevet i historierne. Novellerne er skrevet i et fint, letlæseligt sprog, som gør de morbide historier lette at glide igennem.
.
Novellesamlingen får 4 af 5 ⭐️”

@biancasbogreol giver 4/5 ugler🦉🦉🦉🦉

“En novellesamlingen, som giver stof til eftertanke og smil på læben ? – så skal du læse ‘Fanden’ @karolinehedegaardbrander ! •

Fanden og 39 andre hverdagsmagiske, småmorbide skyggefortællinger er et suverænt og humoristisk tidsbillede, hvor Karoline sætter fokus på menneskets skyggefulde facetter. ‘Fanden’ er en fantastisk samling af fortællinger, der konstruerer et billede af vor tids samfund og normer – en tid med hudløshed, sorg, ligegyldighed, vrede og selvdestruktion. 

Karoline har fået skabt en samling af fortællinger, som går lige til kanten med humor og satire. Jeg elsker, hvordan sproget understøtter denne kant og metaforiske fortælling.

Fortællinger, hvor man flere gange sidder og tænker “ ja, det er ikke en gang løgn”. Det bliver gjort med et smil, men også til tider med et ryst på hovedet, da det er skræmmende, hvordan vi kvinder nærmest kan selvdestruere os selv med vores tanker. •

Dette er en bog (og forfatter) som bestemt fortjener noget mere opmærksomhed – læs den!
Bogen får 🦉🦉🦉🦉 (4/5). Håber på flere morbide og humoristiske fortællinger fra @karolinehedegaardbrander! “

Krimiormen giver Fanden 4/6 stjerner⭐⭐⭐⭐

“Fanden” er en samling af små noveller og lad mig sige med det samme at det er en genre langt udenfor det jeg normalt giver mig i kast med. En gang imellem er det bare rart at læse noget andet end det man plejer 😉 Jeg blev hurtigt fanget af det sprudlende og farverige sprog og de morbide fortællinger.

En del af historierne kunne jeg sågar relatere til i overført betydning. En del handlede om hvor overfladisk det moderne menneske kan være, hvordan de fleste stresser rundt og glemmer bare at være til stede i nuet og huske sig selv undervejs i hverdagens jungle og travlhed.

Citat fra bogen:

”Som ung kvinde, med hjertet udenpå tøjet og lige til at plukke, bar fødderne hende kærligt, hver gang hun døde af hjertesorg. Selv da hendes bryst blev sprættet op, og fanden selv åd hjertet med blodet løbende ned ad hagen, løftede de hende videre. Død var hun længe. Dengang.”

Nu er jeg mest optaget af lange historier med gennemgående handlinger der hænger sammen fra start til slut så de sidste sider blev lidt tunge for mig og føltes lidt som gentagelser. Nogle af historierne mindede mig en del om en bog som jeg læste for min datter da hun var lille.

En bog hvori der blandt andet var en historie om en mor der havde svært ved at skaffe penge til mad til sine børn og derfor begyndte at lave mad af sin egen krop. Min datter elskede de historier 😊

og jeg brød mig ikke om at læse dem for hende 😉 Tilbage til den aktuelle bog. Jeg var bestemt begejstret for det fantastiske farverige sprog og de skønne beskrivelser iblandet en god portion humor. Der er masser af metaforer som man sagtens kan relatere til i sin egen travle hverdag som for eksempel kvinden der bliver kørt over af en damptromle og bare ligger der midt på vejen mast flad som en pandekage.

Ingen lægger mærke til hende og bilerne kører bare over hende uden at se at hun ligger der. Kun et par børn ser hende og spytter og håner hende. Normalt læser jeg nogenlunde hurtigt men denne bog “tvang” mig til at stoppe op temmelig ofte og tænke lidt nærmere over teksten…

Yderst forfriskende, trods alt. Det er nok ikke en bog som jeg vil vende tilbage til men dog alt i alt tankevækkende læsning og er man til lettere morbide historier med et strejf af humor så vil jeg da ikke tøve med at anbefale at man læser “Fanden”.

http://krimiormen.simplesite.com

Anette Riis giver Fanden 4/5 stjerner på Goodreads ⭐⭐⭐⭐

Jamen, for f….. da også!
Hvor befriende, at nogen kan skrive så fandenivoldsk og anderledes.
Tak Karoline Hedegaard Brander for et pragtstykke med 39 medrivende, humoristiske, triste, sindssygt fantasifulde skyggefortællinger med små sort/hvide tegninger, der understreger ordene.

Vi snakker ikke meget om det – men vi har dem alle – skyggesiderne, og her træder de skarpt frem.

Min favorit er nok “Rosenhækken”, hvor den kvindelige hovedperson skarpsindigt går til symbolsk kamp mod sin hæk på en lille fredelig (småborgerlig) parcelhusgade. Hun vil hellere beskæftige sig med mennesker bag hækkene end med snak om deres finkæmmede hække.
Man kommer uvilkårligt til at tænke på Junckers fine komposition om “Mogens og Karen, der bor lidt længere ned ad vejen – dem har vi aldrig fået hilst på…”

Fortællingerne fortsætter ufortrødent med forgæves søgen efter den helt rigtige lidenskab, om døden, forrådnelse, indre kritiske stemmer og ikke mindst om hende, der i et realityprogram (= X Factor) får at vide, at hun er kedeligere end en rulle tapet – og dernæst lader sig indrulle fladt i tapetet for at måske dog at blive set :-0

Alskens øvrige temaer ruller hen over siderne – mobning, når det er værst – dødbringende slankekure og kvinder, der bare ønsker at være andet, end dét, de er. Som i “Blæver”, hvor den kvindelige hovedperson intenst ønsker sig baller af stål og vedblivende udsætter sig for den pengegriske kirurgs kniv – for tilsidst at ende med kun at have sine hårde balleknogler tilbage, før hun er tilfreds.

Bogen taler i høj grad til kvinder med svingende selvtillid/selvværd. Som f.eks. i “Musehullet”, hvor kvinden i sin søgen efter at være god nok til sidst ender i et musehul, hvor hun håber i det allermindste at møde en lille han-mus, der kan lide hende.

De moderne familier får også et skud for boven. Som i “Dobbeltkryds”, hvor den pressede familie holder kalendermøder, men sjældent har mulighed for at møde hinanden, og til sidst er nødt til at ringe til hinanden for at udtrykke deres savn.

Og i “MobilePay”, hvor en kvindes mobilafhængighed gør, at hun mister sin lille familie, nærmest uden at hun opdager det; for hun har jo travlt med at opdatere sine apps. Skræmmende.

Det er lige præcis dét, der er så fantastisk ved “Fanden”. Her er ingen grænser; der bliver skrevet helt ud over kanten og derud, hvor det næsten kunne ende…

Nogle få tekster kommer måske en anelse for langt ud; men det ændrer ikke på, at forfatteren har skrevet en stak suveræne og samtidigt skræmmende små historier. ”

https://www.goodreads.com/review/show/2787093054

@readtravellife har læst Fanden og skriver følgende

“Jeg har læst den, men har faktisk vildt svært ved at anmelder den.. for jeg har aldrig læst noget lignende! Jeg har Intet at sammenligne med 😳😃😂
Jeg kan fortælle, at jeg synes de fleste historier rammer plet. De er vanvittige, meget morbide og helt fantastiske i deres analyse af vores samfund og de tendenser der er. Alt er sat på spidsen- men hvor er mange af tingene genkendelige 😳😩 Jeg synes forfatteren har fat i nogle ret gode pointer og kører den helt ud på overdrevet, så jeg sidder med store øjne og er en lille smule skræmt, når jeg har læst historierne.
Godt gået – du har bestemt et budskab man ikke er i tvivl om @karolinehedegaardbrander 👏👏👏”

Litteraterne bedømmer Fanden med 3/5 stjerner⭐⭐⭐

“Fanden og 39 andre småmorbide, hverdagsmagiske skyggefortællinger er en novellesamling, hvor hverdagens småproblemer, usikkerheder og mere behandles på en både humoristisk og småmorbid måde. Undervejs støder vi blandt andet på parret, der ikke længere kan finde tid til hinanden i hverdagen grundet alverdens aftaler, pligter og arbejde. Eller hende der har levet sit liv gennem mobilen og slet ikke opdaget, at tiden er løbet fra hende.

En del af novellerne sætter det moderne menneske under lup og viser, hvor overfladisk mennesket til tider kan være. Hvordan vi glemmer at være til stede i nuet og i stedet stresser rundt for at nå det hele. Disse fortællinger tilsættes noget morbid, noget grotesk eller noget helt tredje for på den måde faktisk at understrege netop det groteske i vores hverdag, tankemønstre og opførsel. Og det er en smule skræmmende at læse.

Det groteske og morbide ses eksempelvis i novellen om kvinden, der bliver tromlet helt flad som en pandekage. Ingen bemærker det og fortsætter deres hverdag. Kun børnene opdager det for så at gøre grin med den fladmaste kvinde. Eller i novellen hvor en kvinde så gerne vil af med kroppens blæver, særligt det på numsen, at hun til sidst sidder tilbage med de bare knogler.

Det var forfriskende at få sat ord på menneskets skyggesider, som vi normalt ikke taler meget om, men som vi alle har. Disse lader forfatteren træde meget tydeligt frem. Der er ingen grænser, og mange af fortællingerne skrives nærmest ud over kanten. Men på den interessante måde. Og tilsat den rette mængde humor for ikke at blive alt for morbid.

For mig blev det nogle gange en smule for mærkeligt, hvilket også gjorde, at det tog mig lidt længere tid at læse novellesamlingen færdig. Det kunne ikke undgå at blive kørt lidt for langt ud nogle steder, og det er også grunden til, at jeg lander på 3 stjerner. Selvom det blev for mærkeligt og for langt ude, var jeg på samme tid også meget fascineret af de små fortællinger og forfatterens fantasi. For selvom det omhandler situationer, vi kan nikke genkendende til, har de fået et twist. Og så er der slet ingen tvivl om, at forfatteren kan skrive. Der var noget yderst sprudlende, farverigt og levende over hendes sprog, til trods for at det er meget hverdagsagtigt.

Hvis du er til anderledes og nytænkende litteratur, hvor menneskets skyggesider udforskes, og hvor der er tilsat lige mængder humor, fantasi og grotesk, så kan jeg anbefale denne novellesamling.”

Juliethebookcat har givet Fanden 3/5 stjerner⭐⭐⭐

“Som titlen antyder er inderholder bogen en lang række noveller med både et hverdagsagtigt, smårmorbidt og magisk strejf. Mange af fortællingerne indholder ting, der er lette at forholde sig til. Livet generelt, vægtproblemer, selvtillid, børn, nok tid.

“Hun var begyndt at træne. Ønskede sig baller af stål og knoklede på, så sveden sprang hende fra pande og armhuler. For satan, hvor hun slet i det. I måneder løb hun den halv jord rundt på et løbebånd og løftede mere jer end en kran i Nordhavnen.” (citat fra novellen Blæver, side 50) 

I hver fortælling sniger morbiditeten og de magiske strejf sig ind. En er så kedelig som tapet – men finder lykken i at blive tapet.  En er blevet så firkantet med tiden, at hun ligeså godt kan sove i en specialbygget kiste – og købe urnen med, med det samme.

Alle novellerne er virkelig velskrevet. Sproget er levende og finurligt. Det er gennemarbejde sætninger, der er lækre at læse. Der er ingen tvivl om, forfatteren kan noget med ord. På den måde var det en lækker læseoplevelse.

Indholdet er i og for sig også godt – men meget specielt. Næsten lidt bizart? Dette er ikke en dårlig ting – men det tog mig noget tid, at vende mig til at læse noget, der på den ene side var relaterbart og på den anden side fuldkommen underligt. Jeg er sikker på, det er det forfatteren gerne ville – ramme der, hvor hverdagen møder det morbide og bizarre. Og det har hun gjort. Dog lige en anelse for meget til mig. Det blev lige en tand for underligt.

Dermed ikke sagt, det ikke er en læseværdig novellesamlingen. For som skrevet er den virkelig velskrevet og gennemarbejdet. Jeg var nok bare ikke helt den, der sætter nok pris på det bizarre. Til gengæld tror jeg, novellerne vil kunne bruges til analyse i skolen. Dét skal der nok komme noget interessant ud af!

Bogen får 3/5 stjerner: ***

Bonusinfo: Jeg hadede analyse i skolen. Der var jo ikke noget rigtigt svar (noget mere rigtigt end andet, men aldrig noget helt rigtigt). Jeg ville have et svar!

Og hun dansede

“Når frosten bed allermest, dansede hun flamenco i sin stue.”

Den melankolske vinter fuld af savn og mørke.
Forårets boblende længselsfuldhed.
Lavvandet og letbenet sommerflirt.
Det smertelige nedbrud i efteråret.

28 fabulerende og sansemættede fortællinger, der tager læseren med gennem årstiderne og afsøger menneskelivets krinkelkroge.
”Og hun dansede” er sproglig fortælleglæde, der giver smilerynker, vækker genkendelse og eftertænksomhed.

“Og hun dansede” udkom den 4. oktober på Forlaget Forfatterskabet. Det er min anden udgivelse.

Novellerne i denne samling bevæger sig gennem årstiderne og indfanger gennem skæve, skøre, sanselige og fabulerende fortællinger lidt af årstidernes stemning og energi.

“Og hun dansede” har modtaget sine første anmeldelser.

Anmeldelser til “Og hun dansede”

Anette Riis giver “Og hun dansede” 4/5 stjerner på Goodreads⭐⭐⭐⭐

Hvad er det hun gør, hende Karoline Hedegaard Brander?
Efter at være totalt fascineret af Karolines første novellesamling “Fanden” satte jeg mig frydefuld af forventning med hendes anden novellesamling: “Og hun dansede”.

Allerede på første side bliver jeg glad, for der står: “Til alt det under overfladen.” Så er jeg såmænd tilfreds. Efter min mening kunne vi godt bruge endnu mere litteratur om alt det, der ligger under overfladen – vi er så gode til at læse og skrive om mere overfladiske emner – og også om alle de dramatiske, fornuftige og saglige ting, vi oplever; men ikke mange tør dykke under overfladen på den tynde is og helt ud over kanterne.

Det gør Karoline!
Alene i den første sansemættede novelle “Punktum” følger vi det lille triste og tunge punktum, der er blevet sat. Punktummet bliver udsat for alle mediers opmærksomhed og får mange følgere, køber selv en selfiestang og opretter en masse profiler….
Så er vi i gang, og jeg elsker det!! Et levende punktum, som vi får vældig ondt af…

Og sådan danser vi flamenco, spiser tapas fordi al anden ikke spansk mad smager af skosål og vandmand, går tur i vinternatten med hele universet i skindhandsken, går ud på den forbudte tynde is og dør næsten. Vi møder triste cykelkædeled, og al huden falder af kroppen, så overfladen forsvinder.
Mennesket krakelerer, mens travle mennesker haster forbi. Heldigvis kommer Nogen forbi og limer det hele sammen og gir den triste kæde noget olie, så det skrøbelige liv kan gå videre.

Vi føler med den kvindelige superhelt, der kun er ok udenpå i sit tynde indbydende nylondress, mens hendes indre er i opløsning – allikerne skriger og forfølger hende til lyden af bløde popmelodier.

Den novelle, der gør størst indtryk på mig, er novellen “Eksplosion”. Forfatterinden mestrer som i “Rosenhækken”, én af novellerne i “Fanden”, på den mest elegante og finurlige vis at pege fingre af småborgerligheden og den konstante forargelse, der typisk opstår, fordi det er lettere at pege på andre end se sig selv i spejlet. F.eks. i den fælles tiskende overbevisning om, at ungdommen – eller drengen fra nr. 17, der virkelig burde fjernes – nu helt sikkert igen har lavet hærværk med rød maling, imens det i virkeligheden er hovedpersonens eksploderede røde blod, der er spredt over den jomfrueligt hvide sne… Godt hjulpet på vej af TV-programmet “Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” køber nye ejere huset. De nyder charmen og lydene ved det ældre åndfulde hus. Kun fuglene kender sandheden og fortærer de menneskelige bøgeknopper, der vokser frem af de indre skrig.

I novellen “Knækbrød” får reality programmer som “Den store bagekunst” og “X-faktor” et skud for boven i fortællingen om hende, der er skrap til knækbrød, når hun ikke selv behøver at bage det – og de mennesker, der bare må stille op i “X-faktor”:

citat s58: “Man tænker måske, at hun måtte have en lille flig af en anelse om, at hun ikke var på hjemmebane i et køkken. Når så mange mennesker havde viftet hende i hovedet med så mange vognstænger, at hun kunne have været en fastelavnstønde. Man tænker, at hun da måtte vide, at hun var et køkkenfjols…”

citat s58: “Ligesom fuldstændig tonedøve mennesker, der bare må stille op i X-faktor. Koste, hvad det vil. Fordi de på en eller anden måde ser tv-showet som det eneste, der kan give livet mening. Men de har mindre musikalitet end en vandmand har evner for linedance, så det bliver aldrig rigtig godt.”

Rigtig godt bliver det altså bare hele vejen igennem Karolines karismatiske 28 noveller med afsæt i de 4 årstider og smukke egne kreative illustrationer. I “Sommerfugl” er kvindeidealet igen til skue; hovedpersonen barberer alt væk for derefter at balsamere sig i spartelmasse. Så blev hun endelig fejlfri!

Og hvis du tør, så læs: “Bakspejl”. Nogle gange kan man altså bare komme til at køre ind i unødvendige kærester, så de ender med at blive til svensk pølsemix uden kartoffelmos.

I forhold til “Fanden” er der måske lidt mere happy ending i nogle af novellerne i “Og hun dansede”. Men det er vel heller ikke så tosset.

Kan du overhovedet lade være med at læse disse ekvilibristiske, magiske, uhyggelige, eftertænksomme og anderledes noveller? Jeg kunne ganske enkelt ikke. Et must.

Hardulæst giver 5/6 til “Og hun dansede📕📕📕📕📕

28 finurlige, famlende, fritsvævende og faldende fortællinger. Det er, hvad du møder i ”Og hun dansede”. Karoline Hedeaard Brander tager os med på rejser i kvinders sind. Kvinder der er forelskede, kvinder der længes, kvinder der er selvdestruktive og kvinder, der ikke tror på sig selv.
Nogle af fortællingerne er et venligt skub til alle vi kvinder, der har så ubeskrivelig travlt med at nå alt det, man skal, at vi helt glemmer at opleve det nu, vi er i. Det er også en opfordring til at elske, sanse og leve!
Sproget er fuldt af metaforer og man skal fortolke en del. Dette er en del af bogens styrke. Det giver nemlig mulighed for at reflektere over eget liv, mens man læser.
Bogen bør nydes i små eftertænksomme bidder, så man får det hele med.

Tak til forfatteren for anmeldereksemplar 📕📕📕📕📕

Bekkalouise84 har givet “Og hun dansede” 4/5 stjerner⭐⭐⭐⭐

@karolinehedegaardbrander har gjort det igen! Skrevet nogen helt igennem fantastiske fortællinger som vi alle på den ene eller anden måde kan realeter til. Denne gang igennem årstiderne.

Vinterens sjap, forsømmelse og at være overset, tage sig tid til at kigge op på den stjerneklar himmel.
Foråret som bliver støvet af, som vågner, at få sin skæbne beseglet trods sin egen modvilje, at springe ud og forvandle sin angst, afmagt og apatien til mod.
Sommeren at tro på sig selv, se sig selv og den dugfriske start.
Efteråret at drikke hjemmebragt ouzo som bare ikk er det samme i stiv kuling og tidlig løvfald, om forfald og at genopstå.

@karolinehedegaardbrander
Kan noget helt specielt med ord, og menneskelivets opførelse/opfattelse, der gør det til en oplevelse at læse hendes bøger og en genkendelse i det du læser.

⭐⭐⭐⭐ Herfra ☺️ tak for anmelder eksemplaret til @karolinehedegaardbrander

Marion Kielskov giver “Og hun dansede” 5/5 stjerner på Goodreads⭐⭐⭐⭐⭐

Karoline! For fanden da! Du tager sgu livet af mig 🙂 Endnu engang har du gjort det umulige, endnu engang en vellykket bog, som også har taget mig med storm, igen, igen kunne jeg ikke ligge bogen fra mig. Kan virkelig anbefale begge hendes bøger.
Jeg fatter stadig ikke hvordan hun gør, at komme så meget ind under huden på en, jeg sidder endnu engang med tanken om “Kender hun mig? Hvis hun gør, så hvor fra?” Det er faktisk ret uhyggeligt, på den fede måde. Jeg er solgt for anden gang. Jeg bukker mig støvet. Tak for dig, endnu en bog som jeg værner om ❤